BG Beton A/S tilstræber at levere beton til aftalt tid (+/- 15 min.), dog kan der i visse områder opstå trafikale problemer, der kan forhindre bilen i at nå frem i tide.
Normal aflæsningstid for en fyldt betonkanon er max. 40 min. Frisk beton leveres i rotorbiler på byggepladsen. Aflæsning kan foretages via bilens sliske, med udlæggerbånd eller med betonpumpe.
Aflæsningsmåde og kørselsforhold afklares inden levering.
Vær opmærksom på at beton kan virke ætsende, så det er på eget ansvar at sikre sig korrekt beskyttelse og påklædning.
Vær ligeledes opmærksom på, hvor betonbilen/pumpen skal holde, så der ikke sker ødelæggelser af fortov eller veje. Om nødvendigt skal der etableres køreplader.
Såfremt chaufføren bliver anvist at køre ind i en indkørsel eller over en ikke-kørefast vej, er alle eventuelle følgeskader for købers regning. Det gælder ligeledes ved kørsel ind over fortov, cykelsti mm.
Ved levering i eksisterende bygninger er det købers ansvar, at der er etableret korrekt afdækning af døre, vinduer, vægge m.m., da der kan forekomme sprøjt ved betonaflæsning.
Beton må ikke falde fra for stor højde, max. 1,0 m, da der er risiko for separering.
Ved støbning af vægge, er det vigtig at forskallingen kan holde til det tryk, der måtte komme. Endvidere støbes der i små lag af gangen – max. 0,4 m.
Udtørring af beton kan give svindrevner, forringet styrke og dårlig holdbarhed. Derfor skal beton beskyttes umiddelbart efter udstøbning. Beskyttelse kan foretages ved afdækning med plastfolie, presenning eller ved påsprøjtning af forseglingsvæske.
Vær opmærksom på, at vind og vejr har stor betydning for, hvordan betonen reagerer. Er der meget varmt, eller er der hård blæst, sker der en hurtig udtørring af betonen. Beskyt derfor betonen mod sollys og kraftig vind.
I vinterperioden er det nødvendigt at beskytte nyudstøbt beton mod hurtig afkøling og frostpåvirkning. Desuden bør der anvendes frostfaste tilslag uanset miljøklassen, hvis den udlagte beton kan blive udsat for frostpåvirkning i byggeperioden.
Såfremt betonen frostsprænger på grund af manglende overdækning i vinterperioden, kan BG Beton ikke drages til ansvar for dette.
BG BETON – Viborg
Tlf: +45 60 25 88 09
Mail: viborg@bgbeton.dk
BG BETON – Randers
Tlf: +45 60 25 88 30
Mail: randers@bgbeton.dk
BG BETON – Herning
Tlf: +45 60 25 88 10
Mail: herning@bgbeton.dk
BG BETON – Horsens
Tlf: +45 60 25 88 20
Mail: horsens@bgbeton.dk
BG BETON – Odense
Tlf: +45 60 37 17 00
Mail: odense@bgbeton.dk
BG BETON – Hvidovre
Tlf: +45 60 25 88 70
Mail: avedore@bgbeton.dk
BG BETON – Rødby
Tlf: +45 28 99 86 96
Mail: roedby@bgbeton.dk