Om BG BETON

BG BETON er en moderne virksomhed med over 30 års erfaring i fremstilling af færdigblandet kvalitetsbeton. Vi beskæftiger i dag 55 medarbejdere og har værker i både Viborg, Randers, Herning, Horsens, Odense, Hvidovre og Rødby. De syv værker har en årlig kapacitet på ca. 220.000 m3 beton og leverer færdigblandet beton i det meste af Jylland samt Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.

Vi har pumpeafdelinger placeret i Odense og Herning, og vores betonpumper kan leveres til det meste af Danmark.

Certificeret kvalitetsbeton 

Vores betontyper er certificerede og lever op til alle normer og standardkrav iht. DS/EN 206:2013+A2:2021 & DS/EN 206 DK NA:2020. Se vores certificerede afdelinger.

Vores kundekreds består af entreprenørfirmaer, tømmerhandler, små og mellemstore bygmestre, samt private.

Vi har fokus på miljø og bæredygtighed

Hos BG Beton lægger vi stor vægt på miljøhensyn og bæredygtighed. Vi stræber efter at minimere CO2-udledningen i produktionen af vores betonprodukter. Vi er bevidste om betonens miljøpåvirkning og stræber efter at minimere denne gennem vores produktionsprocesser. Selv uden en formel LCA for vores betonprodukter, fortsætter vi med at arbejde på at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed og reducere vores samlede miljøpåvirkning. 

Læs mere om bæredygtighed her.