bg-slide-front-10
bg-slide-front-11
bg-slide-front-2
bg-slide-front-3
bg-slide-front-4
bg-slide-front-5
bg-slide-front-6
bg-slide-front-7
bg-slide-front-8
bg-slide-front-9

Afdelinger

BG Beton lukker betonværk i Nordhavnen

BG Beton-værket lukkes dags dato. Betonværket er et af to værker, der har leveret beton til Bryggens Bastion.

Betonleverandøren BG Beton stopper produktionen på betonværket i Nordhavnen og lukker det sidste betonværk i København. Det sker med øjeblikkelig virkning fra i dag. Der vil over de næste par uger foregå den nødvendige nedpakning og oprydning af betonværket.

Beslutningen sker som følge af afdækningen af uregelmæssigheder i betonkvaliteten leveret til Bryggens Bastion.

”Betonleverancerne til Bryggens Bastion ligger et og to år tilbage i tiden. Vi har siden da skiftet hele ledelsen og størstedelen af medarbejderstaben. Det ændrer dog ikke på, at vi oven på den seneste tids grove afsløringer vurderer det som værende et nødvendigt skridt for at genetablere tilliden til BG Beton. Derfor har vi i dag indstillet produktionen og lukket værket, ” siger Mikael Nielsen, direktør i BG Beton.

Fremover vil kunder på Sjælland og i København modtage beton fra BG Betons andre værker. 

Baggrund:

Sagen udspringer af, at Bach Gruppen tilbage i af august afdækkede en række grove uoverensstemmelser hos sjællandsafdelingen af datterselskabet BG Beton i forbindelse med et støbeprojekt fra 2018. En række foreløbige prøveresultater fra Teknologisk Institut indikerede, at personer i BG Beton havde forfalsket eller afgivet ukorrekte fakturaer, følgesedler og bestillingssedler i forbindelse med leverancer af beton.  

Derfor har Bach Gruppen iværksat en omfattende ekstern efterforskning og undersøgelse af byggeprocessen i forbindelse med et af selskabets projekter på Bryggens Bastion, på Amager. Det indebærer, udover en lang række yderligere analyser af betonen og undergrunden omkring fundamentet, også en intern undersøgelse foretaget af eksterne efterforskere med speciale i denne type sager.

Når resultaterne af alle undersøgelser i sagen er klar, vil de blive brugt til at vurdere muligheder for politianmeldelse samt retsligt efterspil over for de ansvarlige.

Nedlukningen af betonværket i Nordhavnen vil ikke få indflydelse på Bach Gruppens undersøgelse.